links
Anne Rømer Thomsen

For mange år siden så jeg en japansk film, hvor en blind pottemager drejede de smukkeste krukker. Det fascinerede mig.


Så - når en klat ler skal centreres, lukker jeg øjnene, sætter fuld kraft på - og centrerer den med lukkede øjne, kun ved hjælp af centrifugalkraft og føling. Og derefter skal der hives op i leret og formes ...


Er du en af dem, der har lyst til at prøve, så start med et kursus, hvor du er sikker på, at der er god adgang til drejeskiver. Prøv lysten af!!!


Måske bliver du forelsket i arbejdet med ler, så du ender med at smide nogle møbler ud og installere en drejeskive i hjørnet af stuen.

Som mig - for 35 år siden.


I Aarhus er der gode muligheder for at lære de fleste teknikker, links kommer inden længe, men fat computeren og find stederne på en søgemaskine:


1. Aarhus Kunstakademi, Vestergade 29 har (udover dagskolen) åbne kurser med meget kompetente undervisere.


2. Skolen for Kunst og Design, Klosterport 4 laver bl.a. drejekurser på Godsbanens Formværksted i Skovgaardsgade - også kompetente lærere. Samtidig lærer du Formvækstedet at kende, så du efterfølgende kan bruge de skønne faciliteter der. De råder over drejeskiver, gode arbejdsborde, masser af glasurer til lertøj og stentøj, støbeforme, som du kan starte på osv.




Raku- en brændingsmetode

















                                                                                                           Fotos: Sofie Amalie Hartvig Mortensen



Raku betyder rendyrket nydelse.Den rå, sorte lerskærv imod de smukke og særlige glasurfarver skal du først og fremmest nyde at se på!

Keramikken er brændt ved lav temperatur (kun 900 grader).

Den er skrøbelig - og ikke tæt og stærk som porcelæn og stentøj.

Nyd den - og behandl den varsomt!


Keramikken påføres en glasur og brændes ved 900 grader.Ved denne temperatur tages hver enkelt genstand op af ovnen med en tang. Den svinges i luften for at få glasuren til at krakelere - lægges derefter i træspåner i en lukket beholder. Herved reduceres for ilt, og røgen fra spånerne farver den lyse lerskærv sort.Glasuren har smukke farver, samtidig med at oxyder i glasuren kan udvikle kobber eller tin i overfladen.Processen giver ofte uforudsigelige resultater.


Teknikken med den simple glasur, den hurtige brænding og afkøling stammer fra det 15. århundrede (Korea, Kina og Japan). Selve fremstillingen af theskåle blev en del af den spirituelle the ceremoni, og denne simple metode anvendes stadig.


Ifølge Wikipedia var det keramikeren (og senere glasmesteren) Finn Lynggaard, der i slutningen af 1960’erne bragte rakuteknikken til Danmark.



Tak fordi du kiggede forbi.

Anne Rømer Thomsen